SMAGEN AF MOLS BJERGE

Vandreophold - Molskroen Strandhotel

17. - 18. Oktober 2019

SMAGEN AF MOLS BJERGE - VANDRE-OPHOLD 

Smagen af Mols Bjerge er et vandreophold med fokus på aktivt samvær og  skønne madoplevelser i vores afslappede rammer på Molskroen Strandhotel kombineret med en dejlig overnatning med morgenmad, med udsigt til havet og bjergene.

Oplev en fantastisk nydelses-vandring og udsøgte naturoplevelser midt i den særegne, nordlige del af Nationalpark Mols Bjerge. Med en smilende, professionel og lokal guide, der fører dig via områdets bedste steder på den udvalgte vandrerute. 3 timers vandring i Danmarks smukkeste natur.

OPLEV EGIL FISCHERS FERIEBY 
Vandreturen starter ved Molskroens Strandhotel. Herfra vandrer vi i roligt tempo til Egil Fischers Ferieby og Park. Ruten når både omkring Lyngsbækgård og ind midt i den gamle mølleby; Femmøller. Derefter begiver vi os ind i selve Mols Bjerges vilde natur via Den italienske Sti og videre op i det kuperede naturlandskab. Turen kommer omkring unikke naturområder før vi i samlet flok rammer Femmøller Strand og returnerer til Molskroens Strandhotel til en velfortjent frokost.

Den gastronomiske oplevelse og den skønne udsigt direkte til Ebeltoft Vig under hele frokosten er en velfortjent belønning og den helt rigtige ramme til vandre-anekdoter og nye venskaber. Efter den fælles frokost er der indtjek på værelserne med mulighed for at slappe af efter turen. Nyd aftenen på egen hånd. Der er mulighed for at booke bord i Brasseriet til aften.

Se menukort her:

 

Vågn op dagen derpå til Brasseriets skønne morgenbuffet med lækre økologiske delikatesser. Alt sammen midt i billedskøn natur med samvær om en vandretur, der er yderst velegnet til at hanke op i en veninde, kollega eller et familiemedlem, som du vil glæde med dit selskab.

Smagen af Mols Bjerge er en populær kombinations-vandretur, der vellykket stimulerer både krop, sind og smagsløg - i godt selskab - og byder på et helt døgn med oplevelser, ro, nærvær og luksus.


PRIS & TILMELDING 

Vandreophold med delt dobbeltværelse // Pris pr. person 995,00 kr. + gebyr
Vandreophold med enkeltværelse // Pris pr. person 1.395 kr. + gebyr

Køb din billet hos arrangøren Nordic Destination  her: