EFTERÅR - MOLSKROENS ÆBLETÆRTE

  

Her på Molskroen får vi leveret vores æbler fra frugtplantagen Villa Poulsen i Handrup Bakker, få kilometer fra kroen. Her er et link til en film om plantagen: https://www.youtube.com/watch?v=48WwkJmvE74 

Bjarke Poulsen er en passioneret frugtavler, som tit kommer forbi med smagsprøver på nye sorter, så vi altid bruger de sorter, der er i topkvalitet. 

 

Prøv chefkokkens allerbedste æbletærte her:

 

Tærtedej.

150 g smør

4 dl hvedemel

0,5 dl flormelis

Lidt salt

1 æg

1 spsk vand

 

Fyld:

12 store discovery eller gråsten æbler

Saft af 1 citron

50 g smør

4 spsk rørsukker

2 tsk stødt kanel

1 spsk revet frisk ingefær

 

Rør ingredienserne sammen til tærtedejen på røremaskine, kun lige til dejen samler sig. Rul dejen ud og beklæd en smurt tærteform med dejen, gem overskydende dej til låg. Forbag bunden 10 min på 180 grader.

Skræl æblerne og skær ud i både. Smelt smør og rørsukker i en gryde. Vend æblestykkerne heri. Rør krydderier og citronsaft i.

Hæld fyldet over i tærtebunden, dæk tærten med det resterende tærtedej. Pensl med sammenpisket æg og drys med perlesukker og evt hakkede nødder. Bages yderligere 30 min på 180 grader

 

 

KØKKENCHEFENS ÆBLEGLØGG

 

1 liter æblemost

0,5 liter hvidvin

1 dl Cydonia Kvædevin

1 stang vanille

1 stang kanel

2 stk. stjerneanis

6 stk. kardemomme

2 dl. rosiner

2 dl. hakkede mandler

 

Alle ingredienser samles i en gryde og varmes igennem uden at koge.

 

GOD FORNØJELSE

 

VINTERFERIE - MOLSKROENS LUNE VAFLER

Ingredienser

285 g hvedemel

5 spsk. sukker

1 tsk salt

1 spsk. bagepulver

140 g smeltet smør

4 dl sødmælk

3 æg (hviderne piskes for sig)

1 stang vanilje

Skal af 2 citroner

1 spsk. kanel

Smør smeltes og blandes med mælk, skrab vaniljekornene ud og pisk dem i blandingen. Alle tørre ingredienser blandes. Først røres de 3 æggeblommer i, dernæst mælk og smør. Til sidst vendes de stiftpiskede æggehvider i. Bages i vaffeljern. Prøv eventuelt at spise dine vafler “American style” med en smørklat samt ahornsirup. Det er vinterferie guf. 

 

Molskroens knækbrød

Ingredienser

Der bliver til en stor kagedåse af denne portion.

2,5 dl havregryn

2 dl sesam

2 dl hørfrø

2 dl solsikkekerner

8 dl  hvedemel

0.5 dl græskarkerner

1 tsk kommen

2 tsk Salt

5 drej peber

1 tsk. Bagepulver

2,5 dl olivenolie

4 dl vand

Alle ingredienserne æltes sammen, gerne på røremaskine. Dejen rulles tyndt ud mellem 2 stykker bagepapir, ca 0,5 cm i højde. Pladerne forskæres i ønskede størrelser, så de er nemme at knække fra hinanden, når de er bagt. Det gør du ved at markere med bagsiden af en kniv, uden at skære. Bages først 12 min på 180*C. Det øverste lag bagepapir fjernes, og bages yderligere 12-15 min eller indtil knækbrødet er sprødt og gyldent. Afkøles helt inden de kommes i kagedåse. Er perfekt med ost og marmelade, eller bare smør.