SPRING HIDE AWAY

Fra d. 6. april - 31. maj 2021

Oplev det skønne forår på Mols. Molskroens Spring Hide Away er en eksklusiv gourmet oplevelse for alle sanser. Lad os om værtskabet, hjemlig hygge, tea time på terrassen med tid til fordybelse. Oplev et døgn, hvor der er ekstra forkælelse i vente til dig, eller én, du ønsker at forkæle. Oplev maden, havet og bjergene på Mols, og ikke mindst den sublime smagsoplevelse i Molskroens Signature Menu. 

Molskroens traditionsrige bygning fra 1923 er omgivet af havet og Nationalpark Mols Bjerge og skaber rammen om en totaloplevelse, hvor vi altid gør os umage med at smag, gæstfrihed og hjerterum går hånd i hånd. 

DET SKAL DU OPLEVE

Efter check-in dækker vi op til Molskroens Tea Time. En hyggeligt start på opholdet med udvalgt the eller kaffe samt lækre søde sager til. Nyd det med udsigt til den smukke have og Ebeltoft Vig. 

 Oplev eftermiddagen i den skønne natur på Mols, enten langs vandet eller i Mols Bjerge, vi stiller cykler frit til rådighed og anbefaler smukke, bjergtagende vandrestier. Eller nyd havudsigten på terrassen med et godt glas vin og små lækre snacks. 

Ebeltoft by byder på masser af kulturelle oplevelser, bl.a. Glasmuseet med glaskunst i verdensklasse og naturligvis den nyrenoverede og prisvindende Maltfabrik.

Vi byder velkommen i restauranten om aftenen med bobler og amuse, efterfulgt af Molskroens Signature Menu kreeret af køkkenchef og sommelier Steffen Villadsen samt matchende, nøje afstemt vinmenu. Vælg 4 eller 6 retters menu.

 Sov godt og vågn op til Molskroens morgenbord

Glæd jer til vores hyggelige morgenbord med hjemmebagt brød, gode oste og charcuterie, lune retter, frisk juice og most, frugt samt dagens specialiteter med æg, som bestilles ved bordet.

Check-in fra kl. 14.00

Tea Time med Molskroens sødt 

Bobler & amûse

 Vælg 4- eller 6 retters Signature Menu

Vinmenu

Kaffe & Petit fours

 Overnatning i standard dobbeltværelse

 Molskroens Morgenbord

inkl. 2 stk. billetter til Glasmuseet i Ebeltoft

SPECIAL OFFER:

 Spring Hide Away - 4 retters menu: Kr. 3.095,- pr. person 

Spring Hide Away - 6 retters menu: Kr. 3.595,- pr. person

 

EKSTRA FORKÆLELSE  - TILVALG 

Afternoon Tea

Det er muligt at tilvælge Molskroens eksklusive Afternoon Tea, kreeret af vores konditor. En større opsats fyldt med Molskroens ikoniske søde sager, scones og sandwich med skøn the eller kaffe til - tilkøb for Kr. 195,- per person

Signature Wine Hour 

Nyd en hyggelig stund inden middagen. Vi byder på et glas af vores udvalgte mousserende, rød- eller hvidvin i sæsonen, præsenteret med lækre snacks fra køkkenet. Mellem kl. 17 og 18. Kr. 195,- 

 MOLSKROEN - VINDER AF ÅRETS SEAFOOD RESTAURANT I NORDEN

Molskroen er kåret som vinder i konkurrencen om Årets Seafood Restaurant 2020 i den nordiske gastronomi guide 360eatguide, som hylder Molskroen for bæredygtig gastronomi. 

Læs mere her:

 

MICHELIN PRIS - DEN GRØNNE KLØVER

Molskroen er blevet hædret i Michelin Guiden med den nye 2020 pris 'Den grønne femkløver', som én af nordens mest bæredygtige restauranter, baseret på vores evne til at anvende lokale, gode råvarer. Vores nære samarbejde med lokale, økologiske producenter på Djursland gør dette muligt.