Molskroen X Studenterkilden

Mød Michelinkok Anita Klemensen...

                      Molskroens køkkenchef Steffen Villadsen, skyder sæson 2021 i gang med et brag og inviterer køkkenchef og Michelinkok Anita Klemensen til en hyggelig aften på Mols, hvor de vil konkurrere venskabeligt om at lave de bedste retter til aftenens gæster. 

Anita modtog i 2012 en Michelin stjerne på Den Røde Cottage. I dag driver hun det anmelderroste Studenterkilden i Klampenborg. Anita er tidligere dessertkok på Søllerød Kro, kendt for sin berømte chokoladekage og henter derudover stor inspiration i naturen og bruger sæsonens urter, svampe og bær i menuerne.

Anita og Steffen byder indenfor i varmen søndag d. 31. Januar kl. 17.00 til lækre snacks og hygge om bordene og ild i pejsen. Derefter tilberedes og anrettes 6 retter, 3 fra hver kok, som serveres i restauranten, der i dagens anledning er dækket op med hvide duge, levende lys og smukke blomster.

En aften med gastronomi på højeste niveau, hygge og samvær, samt fantastiske vine og værtskab fra Molskroens tjenerstab. Som gæst skal du opleve en skøn forening af Molskroens velkendte smage og Anitas fantastiske madunivers på Studenterkilden, tilsat sjove anekdoter og fortællinger fra de to chefkokke.

MENU

Lækre snacks og bobler

6 retters menu 

Vinmenu

 Kaffe, the og petit fours

Special Offer kr. 1.995,-

 

 

Menu inkl. overnatning og Molskroens eksklusive Brunch kr. 2.795,-

BOOKING

Send en mail til molskroen@molskroen.dk eller kontakt os for yderligere info på 86 36 22 00