DOKY / LODAHL / GISLINGE

Verdenspremiere 

En jazzbassist, en operasanger og en koncertpianist.

Tre af Danmarks største solister mødes på Molskroen til verdenspremiere. En unik og smuk aften hvor musikhistoriens store sange og komponister hyldes med kærlighed. Der venter publikum en intim oplevelse af de helt store. Mødet mellem klassisk klaver, jazzsolobas og opera. Mødet mellem tre solister der er hver især er kendte for at overraske med deres musikalitet og virtuositet - og sammen vil betage os med deres samhørighed og naturlighed i en ny konstellation, som ikke er set tidligere.

En koncert af allerhøjeste internationale standard - Lørdag d. 7. september kl 18.30

Chris Minh Doky – solokontrabas

Peter Lodahl – opera tenor sanger

Katrine Gislinge – klaver

Molskroens køkkenchef Steffen Villadsen præsenterer denne aften gæsterne for en eksklusiv gourmet menu helt i særklasse, i perfekt harmoni med den enestående musikalske oplevelse, der venter i vores smukke Orangerie.

Der er max. plads til 60 gæster denne aften.

 

DINNER & KONCERT

 

Kl. 18.30

Velkomst med bobler og amûse

 

3 retter gourmet menu

 

Kaffe & petit four

 

Koncert i Orangeriet kl. 21.00

 

Kr. 1.495,- pr person.

 

Tilkøb af vinmenu

 

 

OVERNATNING INKL SØNDAGSBRUNCH

 

Kr. 800, pr. person

 

Book dette event på 86 36 22 00 eller send en mail til Molskroen@molskroen.dk

Kun mod reservation og forudbetaling.

 

OM DOKY/LODAHL/GISLINGE

 

CHRIS MINH DOKY.  Med sin verdenskendte tone har den danske bassist gennem en lang karriere bevæget sig ubesværet på tværs af genrer, men altid med et fundament i jazzånden. Chris Minh Dokys tone og lyd er affødt af den danske musikarv og sine mange år i New York, hvor han som teenager blev opdaget og sidenhen håndplukket af de største musiklegender. Som solist er Chris Minh Doky i dag internationalt anerkendt som en af verdens førende, innovative bassister og har opnået Grammy nomineringer, Det Danske Ridderkors, platinplader mv. En koncert med Chris Minh Doky er ikke blot en aften af allerhøjeste internationale klasse. Det er en oplevelse af ægte nærvær, spilleglæde og de historier han fortæller med sin enestående lyd, som er blevet sammenlignet med en solo cellist. Doky har udover jazzen, også et stort hjerte for det klassiske univers, og har optrådt på opera- og balletscener og med symfoniorkestre med 'the spirit of jazz.'

Læs mere her: https://www.doky.com/

PETER LODAHL startede sin solistkarriere hos Operaen i Kiel og allerede fra starten med imponerende roller.Herefter udvidede han sit repertoire på Komische Oper i Berlin,med ledende roller i La Boheme,  La Traviata , Tryllefløjten,  Barberen i Sevill m.fl. I 2007 blev Peter Lodahl nomineret til ‘Young Artist of the Year’ af det tyske operamagasin Opernwelt. Siden 2009, har den lyriske tenor været engageret som solist hos Operaen i København, hvor han har vist både sin stemmes og sit dramatiske talents nuancer i store roller. Internationalt har Peter Lodahl høstet succes i en perlerække af roller som Tamino på Staatsoper Berlin, Don Ottavio på både Hamburgs Statsopera og Den Norske Opera i Oslo, i Stockholm og Østrig. Han optræder jævnligt med både danske og udenlandske symfoniorkestre. I 2013 blev Peter Lodahl slået til Ridder af Dannebrogsordenen.

Læs mere her: https://www.peterlodahl.com/

KATRINE GISLINGE, pianist og har de seneste 3 årtier manifesteret sig som en af Skandinaviens største pianister. Hun har spillet solo- og kammermusik koncerter overalt på de store scener i Europa og i USA og har samarbejdet med kendte dirigenter og musikere som Gustavo Dudamel, Kurt Sanderling, Andreas Brantelid m.fl. Med sin formidable udtryksvilje og exceptionelle indlevelse i musikken placerer hun sig, som én af de absolut mest markante og interessante kunstnere i Danmark. Katrine Gislinges tolkninger er præget af en sitrende følsomhed, hvor hver eneste lille detalje i musikken får stor betydning men samtidig samler sig i en klar og fremadrettet strøm. Hun formår hun at skabe den fuldendte balance mellem det mest skrøbelige og det mest direkte, og når man lytter til hende, går man ind i et musikalsk rum af ”berusende sensualitet” – som en anmelder beskrev det.

Læs mere her:https://www.katrinegislinge.net/